Hvad er forskellen på UFC og MMA?

Sport

Det er normalt at blive forvirret, når det kommer til UFC og MMA og forskellen på de to begreber. Faktisk er de to ting forbundet med hinanden og derfor kan man ikke helt rigtigt sige at UFC er anderledes end MMA. Det svarer lidt til Rød25 og Bet25, som hænger sammen i et spindelvæv af tråde. Du kan læse mere om dette i en Rød25 bonuskode anmeldelse, mens vi her gennemgår forskellene på MMA og UFC.

Mixed Martial Arts står for MMA og det kan defineres som en sport, mens UFC står for Ultimate Fighting Championship og det kan kaldes for en organisation. Det svarer til at have Dansk Bold Union (DBU) og fodbold, NHL og hockey osv. I begge tilfælde er der først tale om en organisation med DBU eller NHL og derefter en sport med fodbold eller hockey. 

Ultimate Fighting Championship (UFC) er en organisation i USA, der arbejder på at fremme kampsport. Mixed Martial Arts betyder direkte oversat fra engelsk til dansk ”Blandet kampsport” og fightere i denne sportsgren trænes i boksning, jiu-jitsu, kick boxing og wrestling. 

Mixed Martial Arts har eksisteret siden 1980-erne, men der har været forskellige former for kampsport i blandt andet Japan og Europa helt tilbage fra 1900 og frem. Faktisk blev MMA for alvor populært, da UFC blev dannet i 1993. 

Det var Art Davie, Rorion Gracie og Robert Meyrowitz, der dannede organisationen i 1993 og hovedkontoret er at finde i den amerikanske spilleby Las Vegas. Man kan sige at UFC er brandet, der sælger MMA og at Mixed Martial Arts ikke ville have opnået den popularitet det har i dag, hvis det ikke havde været for UFC. 

Der er mange, der tror at Mixed Martial Arts og Ultimate Fighting Championship er to vidt forskellige ting, men faktisk står det for mere eller mindre det samme og sandheden er at det ene ikke ville eksistere uden det andet. 

MMA i Danmark 

I Danmark bliver MMA nu markedsført og organiseret af Danish Mixed Martial Arts Federation (DMMAF). DMMAF blev stiftet i forbindelse med en generalforsamling i Odense den 11. november 2012. Forbundet har ansøgt om at blive optaget i Dansk Idrætsforbund (DIF), men de er ikke blevet godkendt endnu. 

Når du besøger hjemmesiden for Danish Mixed Martial Arts Federation vil du kunne se at blandt visionerne har forbundet til mål at blive medlem af DIF. Derudover fokuserer visionerne på at sikre MMA’s fremtid i Danmark, at uddanne MMA-dommere, at forbedre sportens image og brand i Danmark, at sikre sikkerheden for kæmperne samt de overordnede forhold, læger og regler for sporten. Derudover går forbundet også efter at sanktionere og ensrette alle danske MMA-events i Danmark uafhængigt om der er tale om amatør eller professionelle events. 

De seneste nøgletal for MMA i Danmark stammer tilbage til marts 2014. Dengang var der i alt 2126 hos 24 forskellige klubber. Dette peger på at der har været en tilbagegang i sporten, da der ved DMMAF’s grundlæggelse i 2012 var op mod 40 forskellige MMA-klubber i Danmark. 

Formanden for DMMAF Claus Skjoldborg Larsen kom på hårdt arbejde, da den voldsomme sportsgren blev kritiseret i medierne tilbage i 2014. Men det hårde arbejde gav pote, da MMA blev godkendt ved lov i 2017 og for nyligt indgik DMMAF og Anti Doping Danmark (ADD) også et samarbejde. Derfor går det i den rette retning med udvikling af MMA i Danmark.