Ishockey i Danmark

Sport

Der er omkring 4600 medlemmer i dansk ishockey union og omkring 90 procent af dem er drenge og mænd. Det vil sige at der kun er ca. 500 danske kvindelige ishockeyspillere. Over halvdelen af spillerne er mellem 0 og 18 år, mens de unge voksne mellem 19 og 24 år er i mindretal med omkring 3-400 personer. Men tallet stiger igen for voksne danske ishockeyspillere, da omkring 1400 er de danske ishockeyspillere er over 24 år. Du kan læse videre i denne artikel og få en ide af hvor godt Danmark klarer sig på isen med et medlemstal, som ikke engang runder 10.000.

Dansk ishockey på klubplan

Siden årtusindeskiftet er det Herning Blue Fox, Rungsted Cobras, SønderjyskE ishockey og Esbjerg Energy, som har været mest succesrige på national plan indenfor dansk ishockey.

Klub Antal DM-mesterskaber siden 2000
Herning Blue Fox 7
SønderjyskE Ishockey 6
Esbjerg Energy 3
Rungsted Cobras 1

Generelt er Herning holdet det mest succesrige i den danske ishockeyhistorie med 16 mesterskaber efterfulgt af den ikke længere eksisterende hovedstadsklub KSF København med 10 trofæer og SønderjyskE med 9 trofæer. Esbjerg Energy er dog ved at hale ind på top tre med sine to seneste DM-mesterskaber fra 2016 og 2017.

Det danske ishockey herrelandshold

Med det lave medlemstal er det imponerende at ishockey i Danmark stadigvæk kan være succesrigt. Det beviste de danske ishockeyherrer, da de på overraskende vis vandt mod USA ved VM i Finland i 2003. Ved samme mesterskab spillede danskerne også uafgjort mod det canadiske landshold, som er et de bedste i verden. Det danske ishockeylandsholds bedste resultat hidtil var ved verdensmesterskaberne i 2010 og 2016 hvor holdet havnede på en 8. plads.

Succesen skyldes især de dygtige danske ishockeyspillere, som klarer sig godt udenfor de danske grænser. Frans Nielsen er den spiller, som har klaret sig bedst i verdens største ishockeyliga NHL efterfulgt af Mikkel Bødker, Jannik Hansen, Lars Eller og Nikolaj Ehlers, som alle stadigvæk er aktive spillere. Generelt lader det også til at danskerne har mere interesse i NHL-ligaen, hvis man kigger på sport betting.

Kvindeishockey i Danmark

Med den lave procentdel af kvindelige danske ishockeyspillere er det også imponerende hvor godt damerne klarer sig. Damerne vandt bronze ved EM-mesterskabet i 1991 og deres bedste placering nogensinde på IHF verdensranglisten var i 2015 hvor holdet lå på en tiende plads. I dag ligger holdet på 11 pladsen og imponerede for nyligt ved at slå Frankrig og Norge ved verdensmesterskabet i 2017. Hvis du gerne vil følge med i dansk kvinde ishockey, så bør du holde øje med Malene Frandsen, Josefine Hansen og Michelle Weis, som er blandt de bedste spillere.